23948sdkhjf

Næsten halvdelen af detailbutikkerne har ingen app

Flere af verdens førende detailbutikker tilbyder ikke deres kunder en app eller responsiv hjemmeside.
En ny undersøgelse fra Episerver viser, at næsten halvdelen af verdens største detailforhandlere endnu ikke udviklet en app eller en responsiv hjemmeside, der skaber en bedre brugeroplevelse - og i de nordiske lande står det endnu værre til, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Af en score på 100 fik de nordiske detailbutikker et gennemsnit på 35 pct. for deres mobile strategi. Til sammenligning scorer detailvirksomheder i UK (57%) og USA (50%).

På undersøgelsens internationale top 100 over de bedste digitale detailforhandlere var der således kun fire danske virksomheder iblandt, hvor føtex.dk fik den bedste placering med en 9. plads.

Lars Lytton Kejser, Country Manager for Episerver, håber, at undersøgelsen kan være et vink med en vognstang for de danske virksomheder, hvis de vil undgå at blive "disruptet" af nye, digitale løsninger.

- Jeg er overrasket over, at der ikke flere danske detailvirksomheder, der mobiloptimerer deres hjemmeside og udvikler apps. De går glip af millioner. Apps og e-handel fylder mere og mere hos forbrugeren, så det bør være første prioritet blandt de danske virksomheder, hvis de skal være gearet til fremtidens konkurrence mod udenlandske virksomheder, siger Lars Lytton Kejser.

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af forbrugerne slet ikke vil besøge en traditionel hjemmeside, hvis de ikke kan få adgang via deres smartphone.

- Det er nemt og hurtigt at handle og surfe via en smartphone, og derfor stopper flere og flere forbrugere allerede deres digitale rejse, hvis de ikke kan få adgang via en smartphone. Over halvdelen forlader sågar websitet, hvis de oplever problemer, så det bør være et vigtigt fokusområde for detailvirksomhederne, siger Lars Lytton Kejser.

Det svenske møbelhus Ikea fik den bedste placering af alle nordiske lande med en tredjeplads, hvilket var bedre end blandet andet Walmart, en af verdens største detailbutikker, der fik en 21. plads.
Læs mere om: app
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094